Forside › Samværsregler
Hike Udvalget Randers logo

Samværsregler

Hike Udvalget Randers

Overnatning:

Frivillige voksne sover ikke alene med børn. Der skal som minimum være to frivillige voksne med, ved overnatning, helst af forskellige køn.

Omklædning ved badning:

Der skal som minimum være en frivillige voksne af hvert køn med ved omklædning i forbindelse med badning. 2-mands situationer undgås i sammenhæng med bad og omklædning.

Støtte ved intime situationer:

Spejderne og friluftslivs unge klarer, så vidt muligt, situationerne selv. Det er okay for ledere at opfordre spejderne til dette. 2-mands situationer undgås i sammenhæng med intime situationer.

Kæresterier:

Der er ingen frivillige voksne som er kærester med spejdere eller friluftslivs unge under 18 år. Der må ikke optræde upassende adfærd mellem frivillige i spejdernes og friluftslivs unges tilstedeværelse.

Sociale medier:

Sociale medier bruges af de frivillige voksne udelukkende til deling af praktisk information, deling af aktiviteter og løbsbilleder samt tips og tricks, i forbindelse med spejderarbejdet. Der opfordres til at kommunikere i grupper, og undgå personlige beskeder.

Fotografering og deling:

Der er automatisk fototilladelse på alle tilmeldte spejdere og friluftsliv unge unge samt frivillige voksne, så vi kan lægge billeder på sociale medier problemfrit. Der offentliggøres udelukkende billeder med spejderarbejdet og friluftsliv arbejdet i fokus, og som er relevante for formidling af foreningens arbejde. Der tages ikke billeder af børnene i badesituationer, eller situationer hvor de optræder letpåklædte.

Diverse:

Der hentes nye børneattest minimum hvert andet år. Dette er formandens ansvar. Alle frivillige voksne står til ansvar for at kende Underretningspligten og Træner- og Skolelærerparagraffen. Hvis der er mistanke omkring brud på ovenstående samværsregler og lovparagraffer tages, som det første, en snak med formanden. Dette gøres for at undgå rygter og konflikter mellem de frivillige voksne.